Velkommen til det lille Paradis i SydVestJylland
Kom som en fremmed, og forlad os som en ven, vi glæder os til at se igen.
Mini Primi Camp er et lille paradis, ude på landet, med højt til loftet, fuglesang ad libitum, forskellige
dufte efter årstid, ro og mulighed for fordybelse.
Her er lidt primitivt, deraf navnet. Vi har ingen wifi og der er dårlig forbindelse til telefonnettet.
Men vi har rent vand, toilet (ikke i vintertiden) og højt til himlen.
.
Her er rigelig plads til et telt eller flere.
Har du lyst til at sove i dit tarp eller binde din hængekøje mellem et par træer, er dette også muligt.
Vi har et par shelter i det sydvestlige hjørne, hvor der er plads til 6 - 8 personer,
med hver sit soveunderlag, samtidigt.
Mod nord findes et toilet med håndvask, hvor der både er koldt og varmt vand i hanen.
Det er også her du finder et baderum, selvfølgelig med varmt og koldt vand.
Hverken bad eller toilet er åbent i vintertiden!
Bag toiletbygningen findes flere el-stik (220 volt)
Bag toiletbygningen findes også en vandpost med drikkevand.
På pladsen findes brænde, flere bålsteder og en grill trefod.
Campen er især et mødested for motorcyklister, men alle - med og uden motorcykel, med og uden knopper -
er meget velkomne ;-)
Rundt i hegnet er et mindre endourospor, som man gerne må benytte under opholdet, bare man tager
behørigt hensyn til andre gæster.
Afstand til indkøb af købmandsvarer, er ca. 3,5 km.
Samme sted er en benzinstander med 92 og 95 oktan, samt diesel.
BEMÆRK:
Vi vil gerne, hvis du vil forhåndsbooke et ophold i shelteret på Mini Primi Camp'en.
Book ophold i shelter på 2023 3090.
Hvis du bruger af brændet, og/eller udnytter sanitetsfaciliteterne (især muligheden for bad), m.v.,
modtager vi gerne frivillige bidrag, enten i form af kontanter eller via mobilpay på 2023 3090.
Pladsen er åben hele året, men der er ingen adgang til toilet i vinterperioden. (Skovl kan lånes *s*)
Ophold og færdsel på Mini Primi Camp sker på eget ansvar.
Vi har et rigtig godt forhold til vore naboer, det ønsker vi skal fortsætte: Derfor vis hensyn, tak.
Vi bor på matriklen, men man er ikke forpligtet til at være 'sociale' med os.
Vi hjælper gerne med praktiske forhold, ligesom vi kan foreslå mål for udflugter, - eller vi kan være guider for ture i området.
Hunde på pladsen er tilladt når de føres i snor og ejeren "rydder op/fjerner hundens efterladenskaber".
Åsted er et lille samfund ved Kvong, ca. 20 km nord for Varde, beliggende mellem hovedvej 11 og Nr. Nebel.
Fra pladsen er der:
ca 36 km til Blåvand
ca 33 km til Vejers,
ca 18km til Henne Strand
ca 17 km til Nymindegab og ca. lige så langt til Bork Havn
ca. 18 km til Tarm og et par km. længere til Skjern.
ca. 52 km til Billund
ca. 40 km til Esbjerg
ca. 60 km til Ribe
30. juni til 02. juli 2023: Bike Adven Turist Træf 2023
Et årligt tilbagevendende træf, hvor socialt samvær går hånd i hånd med go mad, skønne drikke, spændende motorcykel ture, lejrbål og vemodige sange (hvis nogen har lyst til at synge for ;-) Fællesture på on - og off road veje og stier.
Hele pladsen er reserveret til træffet, og derfor lukket for andre end træf-deltagere.
Tilmelding kun pr. mail til R1200GS @ live.dk - tilmelding er åben hele året :-)
Se reportage fra træf 2022 Se reportage fra træf 2021 Se reportage fra træf 2020 Se reportage fra træf 2019
Se reportage fra træf 2018 Se reportagefra træf 2017 Se reportage fra træf 2016 Se reportage fra træf 2014
Pladsen er lukket fra 30. juni til og med 02. juli 2023